Nyheder

Startgrupper og målgang

Dit tempo skal passe til den gruppe du starter i.

Vi sender løberne af sted i startgrupper med 45 sekunders interval.
Der er 8 grupper (i snit omkring 200 løbere pr. gang) - og du bliver tildelt en gruppe alt efter den forventede løbetid på 10 km., du har opgivet ved din tilmelding. Det sker rent praktisk ved, at du får en farvekode på dit startnummer. Starten er markeret med 8 farver (flag).
Det er vigtigt at du står det rigtige sted. Dette af hensyn til dig selv og dine løbekammerater, så der er færrest mulige overhalinger og gruppen passer til det tempo, som du har tænkt dig at løbe i. Men vigtigst af alt.... din tid starter først, når du løber over startmåtten. Din tid på resultatlisten bliver din nettotid.
Børnefeltet starter nogle minutter efter de voksne. De kommer i mål før de voksne - og er velkommen til at stå kort bag målstregen og vente, så familien kan blive genforenet før sluserne forlades.
Vi har meget begrænset plads, grundet de specielle steder vi løber - især ved målgang. Derfor er det ikke tilladt for tilskuere, pårørende - altså jer der ikke deltager i løbet, at være inden for vores afspærringer. Til gengæld er der KUN en udgang - der er man velkommen til at vente.
Børn skal selv kunne løbe, hvis de skal deltage i Etape Bornholm. Kan de ikke det, så må vi henvise til senere udgaver af etapeløbet, der afholdes hvert år i uge 30.

Del denne side

Følg Etape Bornholm

This website has been developed on Bornholm using the open-source CMS Umbraco. Designed and implemented by Bergsbureau. Asbjørn Riis-Knudsen from JF Data tamed the beast and made the basic code-work.